Man kan holde 1. maj på mange måder, og med klubbens tilbud om at kombinere dagen med frokost i klublokalerne og kaffen i Kjøge Mini-By, var vi helt overbevist om, at her måtte vi holde vores 1. maj i år.
Efter en dejlig frokost og endt oprydning, holdt vi alle i en lang række efter Uffe, der så gelejdede os til Kjøge Mini-By.

For at få det optimale udbytte af besøget, havde madkassen velvilligt sponsoreret en guide.

Og det var en meget stor del af oplevelsen, at lytte til hans detaljerede beskrivelse af byens huse og historie. Interessant var det også at opleve, hvor mange af klubbens medlemmer der have faktuel viden omkring Køges historie.
Efter den omfattende gennemgang og historiefortælling, var det tid for den medbragte kaffe og hjemmebag.
Alle var vi så optaget af det lille købstadsmiljø, at personalet måtte fortælle os at nu, skulle de altså til at lukke.
Men på grund af god opførsel og deres gennemgang af dagens omsætning, fik vi 15 minutter mere.
Men vores snak stoppede ikke da byen lukkede.
Så den sidste snak med kaffe og kage, blev henlagt til parkeringspladsen. Sikke dog en dejlig dag.
Så dejlig, at vi har klippet følgende fra hjemmesiden www.koegeminiby.dk:
Mange tak for en dejlig dag
Hella & Henning