Una sopresa, eller noget lignende tror jeg fruen ville have sagt på sit spanske. Sikke en by. Det er noget af en kontrast fra det fra landmiljø jeg kommer fra. Ikke fordi Chrudim ikke var smuk, men man var på landet, i bjergene og i skoven. Lidt tilfældigt finder jeg en restaurant der har et stort udvalg salat anretninger, og det er bestemt lige hvad jeg trænger til efter den gode bondekost i sidste uge. Lækker salatanretning, og igen den næsten klassiske ½ liter velsmagende øl, Dkr. 18.-. Efter en lang tur rundt i den smukke by, lige ind på en cafe og få en kop rigtig god espresso kaffe med tilhørende kage, Dkr. 10.-. Jeg fik også lige frekventeret turistkontoret for lidt information omkring en turen i bjergene der ligger ca. 5 km . fra Jincin. Der er for tiden ikke organiserede ture til området, men hun syntes det var bedst, hvis jeg selv kørte dertil, og på en af hende anvist parkeringsplads stillede motorcyklen. Købte et kort og gik en af de afmærkede ruter. Det var super enkelt og meget smukt. Og jeg kunne godt ringe hjem og berolige min hustru.Det var helt ufarligt hvis man opførte klogt, det gør jeg så.

Rejsebrev 06

Igen er jeg heldig med vejret der tegner til at blive helt super. Det hele starter med morgenmad klokken 07.00. Herefter i tøjet og ud af vej 16, og lige lidt til høje op en vej der skulle hedde 14, men det skilt misser jeg, men er på rette vej. Velstanden i regionen ser man klart af de mange fine huse og biler i indkørslen jeg møder på vej op. Ca. 5 kilometer og jeg er ved indgangen til området. Jeg bliver vist hen til en parkering og betaler billetten. Parkeringsvagten syntes jeg skal lægge mit motorcykel tøj hos ham, for ellers bliver det for varmt. Entre og kort betales. Kortet for ikke at fare vild i området. Men der er fin afmærkning så mon ikke det går, og det gør det.

Prachovske skála er Chesky rájs største attraktion. I 1933 blev området fredet, og der falder store bøder hvis man forlader de afmærkede stier. Men som dansker er jeg jo opdraget til smalle stier, nå, det var vist nok dydens.

Da man på ingen måde kan vandre igennem området på en dag, valgte jeg den gule rute. Jeg forstår meget vel fascinationen for området, for hvor er det imponerende. Og skal hilse og sige, at sved på panden er en helt naturlig ting.

Jeg møder flere børnefamilier med rygsæk og bedsteforældre med børnebørn. Udover at få taget nogle billeder af hinanden, bliver der ikke megen kommunikation, for det bedste fremmedsprog de kender til er russisk, og den går ikke med mig. Turen varede for min del nogle timer, og de første liter tjekkisk vand og et toiletbesøg var en naturlig følge af anstrengelserne.

Vel tilbage på parkeringspladsen kommen vagten hen og spørger på lidt forståeligt tysk/tjekkisk, om jeg havde en fin tur. Jo tak det var en stor oplevelse. Han spørger efter min parkeringsbillet, og jeg tror den skal afleveres, men han vil give mig pengene tilbage, for som han siger, den kan jeg sælge igen. Han fik billetten og jeg bad ham købe en god Tjekkisk øl for pengene. Der er som jeg siger, et eller andet kærlighedsforhold mellem tjekker og danskere, eller også er jeg bare for naiv. For han har helt sikkert kalkuleret med, at de fleste bare vil give ham billetten uden at får penge tilbage.

På vejen ned kommer jeg forbi flere bilforhandlere hvor jeg kigger ind, og det skal man ikke når man er dansker. For de priser er da helt ustyrlig lave. Men de passer sikkert godt til deres lønniveau.

Vel hjemme på hotellet igen for at skifte tøj, og så ud og se på byen og få lidt mad. Jeg tror det igen i dag bliver en gang salat, og så tror jeg, der må følge en god øl med.

Som i sikkert oplever, bliver rejsebrevene noget kortere, og det skyldes jo det gode vejr.

Rejsebrev 07

For en gammel Skoda kører, er det vel nu der skal sættes tid af til et besøg i Mlada Boleslav, for at få en fornemmelse af ændringerne siden sidste besøg i 1974. Her lignede fabrikken mest af alt en Charlie Chaplin film som "Moderne Tider".

Men da vejret stadig ikke arter sig til kørsel på motorcykel, bliver det bussen. Så fra morgenstunden stiller jeg ved busterminalen, og forsøger at få et overblik over afgangstider. Det skal vise sig ikke at være helt så nemt. For efter at have spurgt flere buschauffører om de kører til Mlada Boleslav, er det bedste nok at gå over til den store tavle for om muligt, at afkode det Tjekkiske. Men til min store overraskelse er to mand ved at fjerne alle kørerplanerne, og har bestemt ikke nogen nye at sætte op. Så der er kun en ting at gøre, se efter alle busser der kører mod Prag. Det virkede.

Mødet med Mlada Boleslav er som et 3`niveau på min rejse i Tjekkiet. Fordelt med opholdet i Konopak som var det enkle liv i provinsen. Jicin som den smukke gamle by med en stor del indenlandske turister. For så at ende med Mlada Boleslav, som er en super moderne by (jeg var ikke centrum) med den store fabrik og alle former for indkøbs huse, inklusive et kæmpe og meget moderne indkøbscenter lige ved busterminalen og fabrikken. Ja selv Hr. Larsen var i byen. Centret minder mig mest om Fields eller Fisketorvet i København.

Det viser sig, efter en snak med et par unge meget moderne kvinder ved en kosmetik demonstration i centret, at Skoda museet ligger lige ved siden af, det var dog enkelt. I receptionen kom jeg igen i snak med en yngre kvinde der lige var startet på jobbet, og desværre virkede teknikken ikke, så jeg lovede efter rundturen at komme tilbage og betale. Det var en meget flot præsentation af virksomheden, der som tidligere nævnt startede med at lave cykler (det er de begyndt på igen) i december 1895. På en eller anden måde får jeg forvildet mig ind i nogle andre udstillingslokaler, hvor det amerikanske firma Tyco Electronics udstiller diverse komponenter, til blandt andet automobilindustrien. Så det vil vel ikke overraske jer, at det bliver til en lang snak om elektronik med en af deres folk.    

Efter at have set diverse biler helt fra starten til i dag, går jeg tilbage til receptionen for at betale. Og som børnebørnene nu vil sige, nu snakker du igen morfar. Ja, for det viser sig, at den yngre kvinde lige er vendt hjem efter et længere ophold i Canada, og indtil nu har passet sine to børn. Men nu måtte der ske noget nyt, derfor dette job. Så det blev til en længere snak om fremtiden for familien, deres arbejdsliv og drømme.

Nu er jeg så tilbage på busterminalen, og heldigvis er der her en information, så jeg får en seddel med nummer og afgangstid. Efter en time står der igen så Jicin på byskiltet. Transporten t/r ca. 70 km . Dkr. 27.-.

Men nu melder sulten sig, og jeg har flere gange ville spise på en Asiatisk restaurant / cafeteria, men de lukker klokken 16.30. Så nu beslutter jeg mig for en sen frokost eller tidlig aftensmad. Lækker og velsmagende kylling med nudler og ananas og en ½ liter Budweiser, Dkr. 21.-.

Jeg har nu boet på fint hotel i flere dage, så nu må jeg ud og prøve det enkle campingliv igen. Selvom priserne på hotel efter danske forhold er ok, så bliver det lidt dyrere end beregnet. Men mon ikke SP pengene slår til. Det håber jeg, for jeg har lovet fruen at turen er finansieret af denne opsparing.

På aften gåturen måtte jeg lige en tur forbi den lokale campingplads for, at forhøre mig om priser og muligheder. Men desværre var der ingen i receptionen, så jeg frekventerede restauranten på stedet. Mange af de steder jeg besøger, har stadig præg af Østeuropa når det gælder standarder på indretning og farver, samt de sanitære forhold og lignende ting. Men det man møder er det jævne liv, hvor håndværkerne overnatter og skoleklasserne bor når de er på udflugt. Fremmedsprog er også et fraværende forhold, så ofte må jeg gætte mig til hvad der står på tjekkisk og så håbe på at det er til at spise. Indtil nu er det gået godt, og aftenens bestilling var en dejlig tomatsalat, en ½ liter god Tjekkisk øl, espresso kaffe og en lokal likør. Omregnet til Dkr. 30.-. Og så ganske grats for mig og de andre gæster, den store udfordring og underholdning det er at kommunikere når man ikke kan sproget.
Godt hjemme igen, og så ned på bedetæppet for vejret i morgen, og i gang med at pakke.

Rejsebrev 08

Klokken er nu 06.00, og da der er trådløst netværk på hotellet, kan jeg lige høre den danske vejrudsigt og så sammenholde den med DMI og tysk TV. De siger samstemmende, at det bliver køligt og lidt diset fra morgenstunden, men at det lysner senere på dagen. Men uden regn. Motorcyklen er pakket, og turen går til Mlada Boleslav, Cheska Lipa, Novi Bor, Neugersdorf, Bauntsen, og følger stort set Bundesstrasse 96 op til Berlin. Og hvis eller vejret er ok, følger jeg ligeledes de almindelige landeveje.

Lige nu er jeg stoppet i Baruth, der ligger ca. 30 kilometer syd for Berlin. Og det er igen Frau Wiese der lægger værelse til. Det bliver et hyggeligt gensyn, hvor jeg må gøre rede for min færden siden sidst. Motorcyklen bliver kørt ind i gården og al bagagen op på værelset. Og gud hvor er jeg træt efter mere end 300 kilometer på ryggen af kineseren. Så efter indkøb af lidt mad i supermarkedet og spisning på værelset, lige på hovedet i seng.

Vejret er stabilt, så jeg beslutter mig for i første omgang at køre et godt stykke forbi Berlin, og hvis vejret holder kører jeg hele vejen hjem. Min lille raket er normalt ikke til kørsel på motorveje, men nu beslutter jeg den skal have sin dåb. Så det går med 80- 90 kilometer i timen mod nord, og er hjemme i Roskilde efter samlet godt 400 kilometer på motorvejen til Rostock og landevej resten af vejen til Roskilde.

Det har på alle måder været en utrolig oplevelse og en fantastisk tur på motorcyklen, og ikke mindst en prøve på min egen formåen. Hovedet svirrer af oplevelser over byer, naturen og alle de mennesker jeg har mødt. Et meget smukt landskab og et fugleliv med masser af rovfugle og en stork der passerer lige foran motorcyklen. Mennesker der fortalte om det liv de lever nu, efter mange år under et system der jo dybest set ville skabe et bedre liv for sine indbyggere, men det gik ikke. Dufte, og lytte til de gamle totaktere, der stadig kører og lugter af olie.

Jeg har glædet mig over at fruen har stillet sin lille Notebook til min rådighed, samt at der var nogen der ikke havde krypteret deres trådløse netværk. Tak for det.

Henning